Dødsfald

I dagene efter et dødsfald skal de pårørende tage stilling til mange spørgsmål og ordne en række praktiske forhold.

De fleste foretrækker at kontakte en begravelsesforretning. I så fald tager bedemanden sig af de nødvendige papirer og aftaler i forbindelse med dødsfaldet og begravelsen/bisættelsen.

De pårørende kan også vælge selv at anmelde dødsfaldet til kirkekontoret eller en af præsterne og træffe alle aftaler her. 

Læs lidt mere om, hvad du skal huske ved dødsfald her.

 

 

Bisættelse eller begravelse

De pårørende aftaler - typisk gennem bedemanden - tid og sted for begravelsen eller bisættelsen ved henvendelse til den præst, der skal forestå den kirkelige handling.

Inden begravelsen/bisættelsen mødes de pårørende med præsten til en samtale om afdøde, om valg af salmer og om handlingens forløb i øvrigt.

Du kan finde inspiration til valg af salmer her.