Altertavlen og nadverbilledet

Foto: Jakob Lerche
Foto: Jakob Lerche

Gimming Kirkes altertavle fra 1807 har barokke former med skråtstillede, brudte gavle ved topstykket, runde og flade søjler på hver side samt "Guds øje" omgivet af stråleglans i midten. Strålerne er et symbol på Guds kraft, og midt i trekanten, som symboliserer den treenige Gud: Fader, Søn og Helligånd, står Guds navn på hebraisk: JHWH=Jahve.

Tavlen er en kopi i formindsket størrelse af altertavlen i Sct. Mortens Kirke i Randers fra 1765.

Det gamle alterbillede med en fremstilling af nadverindstiftelsen, malet på træ, blev i 1952 anbragt i midterfeltet igen. Nationalmuseets konservator betegnede det som en god repræsentant for "malermesterkunst" fra først i det 19. århundrede.

Billedet blev kasseret i 1889 til fordel for en "kunstnerisk værdiløs" efterligning af et opstandelsesbillede af Carl Bloch. I 1931 blev man opmærksom på det gamle alterbillede på loftet, og i 1952 kom det tilbage på sin oprindelige plads.

På billedets bagside fortæller en indskrift:
"Anno 1807 er denne Altertavle og 1808 ny Skriftestol og Degnestol af Kirkens Ejer, Clemen Møller på Slyngborg i Randers, og hans dydædle Hustru, Karen Marie Mammen af nyt bekostet og opsat."

Opstandelsesbilledet

Foto: Jakob Lerche
Foto: Peter Michaelsen

I 2007 blev kirkens alterbillede fra 1889 til 1952 restaureret, og i marts 2008 blev det ophængt på sin nuværende plads i skibets nordside.

I slutningen af 1990erne blev et bemalet fragment, som muligvis stammer fra en ældre altertavle, ophængt i tårnets nordside.

Som andet af kirkens gamle inventar, lå denne altertavlefløj hengemt på kirkens loft.