Prædikestol og lydhimmel

Foto: Jakob Lerche
Foto: Peter Michaelsen

Gimming kirkes prædikestol med tilhørende lydhimmel hører til kirkens mest værdifulde inventar.

På baggrund af stilen - prægtig, næsten overdådig renæssance - tidsfæstes den til perioden mellem 1620 og 1640.

Med sine tårne, tinder og østerlandske halvmåner symboliserer lydhimlen den himmelske stad Jerusalem, som gemmer sig bag bymuren.

Stolen

Foto: Peter Michaelsen
Foto: Peter Michaelsen
Foto: Jakob Lerche
Foto: Jakob Lerche

I stolens fire storfelter ses evangelisterne ved deres skrivepulte, derunder deres symboler: barnet, løven, oksen og ørnen. De flankeres af fem symbolske figurer: "troen" med korset, "visdommen" med slangen, "håbet" med ankeret, "mådehold" med kanden og "styrke" med søjlen - ægte renæssancedyder.

Det indlagte træ er foroven udsmykket med enhjørningmotiver.

Indtil restaureringen i 1961 lå lydhimlen i mange år i stumper og stykker på loftet over våbenhuset. Da man fik stumperne sat sammen, afslørede dens konstruktion, at prædikestolen oprindelig havde haft en anden placering. Indtil 1961 stod den op mod et hjørne mellem sydmuren og korbuens mur. Trappen til stolen gik langs den højre side af korbuemuren.

I forbindelse med hovedistandsættelsen overvejede man, om stolen oprindelig havde stået midt foran korbuen med en lille trappe op bagved, forbundet med lydhimlen med en bagvæg.

En anden mulighed var dog nok så sandsynlig, og valget faldt på denne udformning. Man lavede en opgang gennem korbuen, så man kunne anbringe stol og himmel lige mod den plane mur. På denne måde kom de smukke billedskærerarbejder igen til deres ret.