Billedkunstner og illustrator Anne Marie Johansen februar-marts 2018

Anne Marie Johansen arbejder til daglig på det gamle værftsområde i Frederikshavn, FME. Her har hun sit atelier på det gamle riggerloft, og hun har nok Danmarks mest skjulte værksted, bag gitterporten på "hard hat area". Her er der arbejdsro. Og her finder Anne Marie inspiration til at arbejde med værker i olie, på lærred, på træ, på jern, på kobber.

Anne Marie Johansen skriver i anledning af udstillingen i Dronningborg Sognegård bl.a.:
”Jeg er fascineret af trækfuglene og det store himmelrum og arbejder med motivets rytme ofte i mange lag. Jeg har altid haft stor glæde ved at læse og synge salmer og have dem med i min hverdag, hvor de er med til at danne en grundstemning at arbejde ud fra.”

Besøg udstillingen, og besøg også Anne Marie Johansens hjemmeside http://www.annemariejohansen.dk

Lignelsen om Den fortabte søn
Lignelsen om Sædemanden
Salmeillustration (DDS 743)

Billedmager Helen Ibsen august-december 2017

Helen Ibsen har sine arbejdsmæssige rammer på Kronborgvej i Dronningborg.

Udstillingen i sognegården omfatter både malerier og små, pudsige tegninger. Som Helen Ibsen udtrykker det : "Jeg arbejder intuitivt og ved derfor ikke altid, hvor jeg ender; men farverne er det væsentligste for mig. Ofte er der et strejf af humor i form af finurlige dyr i mine malerier. Jeg maler oftest i lyse farver, og jeg håber, at betragteren får en fornemmelse af ro og glæde."

Besøg udstillingen, og besøg også hjemmesiden www.helenibsen.dk

 

 

Kunstnere fra Gaia Akademi april-august 2017

Klar til fernisering af Gaia Akademis udstilling - med ekstra værker i dagens anledning

Den 21. marts er World Down Syndrome Day – en dag, hvor man verden over gør opmærksom på mennesker med Downs syndrom og disses rettigheder og livsvilkår.

Den internationale markering har inspireret Gaia Akademi i Randers til en udstilling i Dronningborg-Gimming Sognegård.

I perioden april-august udstiller tre vidunderlige og dygtige kunstnere eksempler på deres værker. Benjamin Jordan, Maria Sloth Sørensen og Rasmus Busch er vidt forskellige i streg og farve, men fælles om at have Downs syndrom og arbejde på Gaia Akademi.

Læs lidt mere om de tre kunstnere og om Gaia Akademi.

Benjamin Jordan
Benjamin Jordan - udstilling ved fernisering
Benjamin Jordan
Maria Sloth Sørensen - Nødhjælp
Maria Sloth Sørensen - udstilling ved fernisering
Maria Sloth Sørensen - Katastrofe
Rasmus Busch - fra Grønlandsserien
Rasmus Busch - udstilling ved fernisering
Rasmus Busch